Løbende optag: Vi har ledige pladser. Kontakt os og kom i gang med det samme!

Skal din skole også være med?

Musik Til Børn Og Unge er en folkeoplysende forening i Aarhus Kommune med den vision at få musikundervisningen gjort tilgængelig, så også dit barn let har adgang til kompetent og kvalificeret musikundervisning på den lokale skole efter skoletid. Lad musikundervisningen komme ud til jer.

Vi mener i Musik Til Børn Og Unge, at musik er en af livets store gaver, og at musikalsk udfoldelse derfor er særdeles vigtig og medvirker til at lære barnet og den unge at udtrykke sig kreativt, mens det samtidig også styrker den kreative dannelse og barnets personlighed, sociale færdigheder og den generelle glæde ved musik.

Hvad tilbyder Musik Til Børn Og Unge

Vi tilbyder sang- og instrumentundervisning “ud af huset” for eleverne på udvalgte skoler. Vi står for tilmelding, administration, kontingent og lærerstab, mens skolerne blot lægger lokaler til og nyder godt af det ekstra fritidstilbud til deres elever.

Repræsenterer du en skole, og har I lyst til at høre mere om, hvordan vi kan tilbyde musikundervisning hos jer? Så læs videre her.

Skolerne

Vi er stolte af at samarbejde med:

Vi samarbejder lige nu med Frederiksbjerg Skole, Viby Skole, Samsøgades Skole, Lisbjergskolen, Elsted Skole, Næshøjskolen, Sabro-Korsvejskolen, Skt. Knuds Skole, Vestergårdsskolen, Skæring Skole, Bakkegårdsskolen, Bavnehøj Skole og Aarhus International School.

Synes du, din skole mangler, så kontakt os meget gerne.

Viby Skole

“One, two, three, four”
– så let kommer dit barn i gang

Hos Musik Til Børn Og Unge er der ikke langt fra tanke til handling. Drømmer dit barn om at spille på et instrument, så følg disse simple trin og kom lynhurtigt i gang:

1. Find jeres skole

Under Skoler kan du læse mere om, hvilke skoler Musik Til Børn Og Unge samarbejder med. Her kan du se, om dit barns skole er med – hvis ikke, hører vi meget gerne fra dig!

2. Vælg et instrument

Vi underviser primært i guitar, bas, klaver og trommer, men på udvalgte skoler er der også mulighed for sangundervisning. Tag en snak med dit barn om valg af instrument. Det kan f.eks. være baseret på et ønske, praktik (instrumentets størrelse), musiksmag, m.m. I må også altid gerne skrive eller ringe til os og høre nærmere!

3. Tilmeld dit barn her på siden

Udfyld tilmeldingsformularen, hvor I bedes angive skole, instrument og kontaktinfo. Tilmeldingen er blot en forespørgsel, dvs. helt uforpligtende.

4. Vi svarer i løbet af 1-2 dage

Når vi modtager jeres henvendelse, tjekker vi hurtigt, om der er en ledig plads. Uanset hvad får du svar i løbet af få dage, så I ved, om der er ventetid.